Kunstneren til dette mesterværk hedder Laura. Hun spurgte mig en gang da jeg var på besøg i hendes hjem: “Kan du finde vej til morfar?”. Jeg svarede lidt nølende, at det mente jeg da. Det var ikke et ordentlig svar ifølge Laura, så jeg blev spurgt igen, ikke noget med halve svar til en ung pige der stiller et vigtigt spørgsmål.
I dag tænder man tit for GPS-navigatoren selv om man egentlig godt kender vejen, men siden Laura stillede mig dette vigtige spørgsmål, tænder jeg ikke længere GPS’en når jeg sætter mig ind i en lejet bil i Billund. Jeg siger hver gang til mig selv, at jeg godt kan finde vej til morfar!
Her er I så heldige at I kan se morfar. Mens Laura tegnede ham kiggede hun på ham – han fik hår på hovedet, en masse skæg, briller på næsen og seler! Selerne når næsten helt til jorden og det fnisede Laura selv af, da hun tegnede dem. Men så kom hun til at tænke på seler og spurgte morfar om han altid gik med selebukser, som hun kaldte det, og hvorfor.
Laura tegnede videre – der kom en blomst på og morfar fik arme og han fik en vandkande i den ene hånd så blomsten kunne blive vandet og ude til venstre kom en snegl med i billedet.
En glad morfar, som også er glad for at han er morfar og dermed har en almindeligt anerkendt undskyldning for at tage sig en morfar 🙂